Geografi og landskab

Sverige grænser op til Finland og Norge samt til Østersøen, Kattegat, Skagerrak og Øresund. Desuden hører ifølge det svenske statistikbureau omkring 267.000 øer til landet. Den længste rute fra det nordligste til det sydligste punkt er 1572 km, fra øst til vest cirka 500 km. Selve landet er hovedsageligt fladt til bakket. Ved den norske grænse ligger dog Skanderne, som er op til 2000 m høje. Det højeste bjerg er Kebnekaise (cirka 2.100 m; på grund af gletsjerens afsmeltning svinger den nøjagtige højde fra år til år). Sverige har 30 nationalparker, de fleste i bjergene og i nord. Her var Sverige også foregangsland i Europa, da det i 1909 oprettede Europas første nationalpark.

Hele den skandinaviske halvø blev præget af gletsjernes tryk og bevægelse i istiden. Landhævningen siden sidste istid for omkring 12.000 år siden er cirka 800 m. Om året er det i nord stadig op til omkring 9 mm.

Grundfjeldet i Sverige består hovedsageligt af granit og gnejs. På øerne Gotland og Öland dominerer derimod kalksten (på Gotland især fra silur, på Öland især fra ordovicium). Der findes også mange moræner og såkaldte åse (åsar), som er sammensat af sedimenter af sten og småsten.

Nord, syd og Mellemsverige

Sydsverige (Götaland) og Mellemsverige (Svealand) udgør med deres 3 store landskaber omkring 2/5 af landet. Nordsverige (Norrland) udgør de resterende 3/5. Den sydligste del er Skåne. Her findes også landets laveste punkt (2,4 m under havets overflade), hvis man ser bort fra søerne. Nord for det ligger det sydsvenske højland. Højsletten er omkranset af et bakket landskab med mange søer, hvis oprindelse er istidens erosion.

Desuden findes den mellemsvenske sænkning, som overvejende består af vide sletter, tavlebjerge, nogle søer og fjorde. Her ligger også Sveriges 4 største søer (Vänern, Vättern, Mälaren og Hjälmaren).

Nordvest består derimod for en stor del af det skandinaviske bjergland med højder mellem 1000 og 2000 meter. I øst ligger forlandet, det bredeste store landskab med højsletter i 600-700 meters højde. Her findes store malmforekomster (jern, bly, zink og kobber). De store floder, som for eksempel Dalälven, munder her ud i Østersøen. Andre store floder er Klarälven, Umeälven, Torneälven og Ångermanälven. Kystlandet er i sig selv fladt, men afbrydes mellem Härnösand og Örnsköldsvik af Højkysten (Höga Kusten). Den hører sammen med den finske Kvarken-øgruppe til UNESCO’s verdensarv; der ligger også nationalparken Skuleskogen.