Helligdage og fester i Sverige

Svenskerne elsker at fejre, og mange af deres fester følger lysets og mørkets rytme. For rejsende er helligdage dobbelt interessante: De giver mulighed for at opleve traditioner på nærmeste hold, men betyder også lukkede butikker og tomme gader. Denne side guider dig gennem det svenske år.

De lovbestemte helligdage

• Nytårsdag (Nyårsdagen) – 1. januar
• Hellig tre konger (Trettondedag jul) – 6. januar
• Langfredag, påskedag og anden påskedag – i marts eller april
• Første maj (Första maj) – 1. maj
• Kristi himmelfartsdag (Kristi himmelsfärdsdag) – i maj eller juni
• Pinsedag (Pingstdagen) – i maj eller juni
• Nationaldag (Nationaldagen) – 6. juni
• Midsommerdag (Midsommardagen) – lørdagen mellem 20. og 26. juni
• Alle helgens dag (Alla helgons dag) – lørdagen mellem 31. oktober og 6. november
• Første og anden juledag – 25. og 26. december

Anden pinsedag er ikke længere en helligdag i Sverige. Juleaften, nytårsaften og midsommeraften er ikke lovbestemte helligdage, men behandles som sådanne: Næsten alle har fri.

Forår: påske og valborg

Til påske (Påsk) klæder børnene sig ud som påskeheksker og går fra dør til dør for at samle slik. Hjemmene pyntes med birkegrene og farvede fjer.

Den 30. april fejrer landet Valborg, valborgsaften. Overalt brænder store bål, og kor synger forårssange. Særligt livligt fejres det i studiebyerne Uppsala og Lund.

Sommer: nationaldag, midsommer og krebsefest

Nationaldagen den 6. juni har først været en fridag siden 2005 og fejres snarere roligt med flag, koncerter og fejringer for nye statsborgere.

Midsommer er sommerens vigtigste fest. På midsommeraften, en fredag i juni, rejses den pyntede midsommerstang, og der danses, synges og spises udendørs: sild, nye kartofler og jordbær.

I august følger krebsefesten (Kräftskiva). Under farvede papirlanterner spises flodkrebs kogt i dildlage, man bærer papirhatte og synger drikkeviser. I Nordsverige begynder på samme tid sæsonen for surströmming, den berygtede gærede sild.

Efterår: kanelsnurrer og alle helgen

Den 4. oktober er det kanelsnurrens dag (Kanelbullens dag), hvor hele landet fejrer det mest populære bagværk. Til alle helgen besøger mange familier deres kæres grave og stiller lys frem. Kirkegårdene lyser så i mørket. Den 10. november spises der især i Sydsverige mortensgås.

Vinter: advent, Lucia og jul

I advent står der lysestager og stjerner i næsten hvert vindue. Den 13. december fejres Luciafesten: En Lucia med en lyskrans i håret fører et optog af hvidklædte børn eller korsangere. Dertil serveres safranbagværk (lussekatter), peberkager og glögg, den svenske gløgg.

Julen (Jul) fejres den 24. december. På bordet kommer julebuffeten (julbord) med skinke, sild, kødboller og kartoffelgratinen Janssons frestelse. Gaverne bringes af Jultomte, julenissen. Juletiden slutter officielt den 13. januar.

I februar eller marts er det tid til semla, et gærbagværk med mandelmasse og flødeskum, som traditionelt hører til fastelavnstirsdag.

Tips til rejsende

• På helligdage og dagen før lukker mange butikker tidligere. De statslige alkoholbutikker er lukket på helligdage.
• Til midsommer og jul er indre byer ofte som udslukte, og mange restauranter og museer er lukket.
• Falder en helligdag på en torsdag, tager mange svenskere fredagen fri. Så er der mere trafik på vejene.
• Book overnatning, tog og færger i god tid til midsommer og sommerferien.

Hvilken årstid der passer til din rejse, viser siden Vejr og klima i Sverige.