Strøm og brændstof driver inflationen i Sverige: prisstigningen stiger til 1,5 procent i september
Stigende el- og brændstofpriser har mere end fordoblet inflationen i Sverige i september til 1,5 procent (KPIF). Riksbank har allerede stillet en renteforhøjelse i udsigt til november.

Inflationen i Sverige er i september steget tydeligt. Ifølge de endelige tal fra statistikbureauet SCB steg forbrugerpriserne målt ved KPIF, som Riksbank orienterer sig efter, med 1,5 procent i forhold til året før – efter 0,7 procent i august. Drivere var først og fremmest strøm og brændstof. Dermed vokser presset på centralbanken, som allerede har stillet en renteforhøjelse i udsigt til november.

Hvad tallene viser
Statistikmyndigheden offentliggjorde dataene onsdag den 14. oktober. Det almindelige forbrugerprisindeks KPI steg i årssammenligning med 1,1 procent, efter 0,3 procent måneden før. Fra august til september steg begge nøgletal med hver 0,9 procent. Kerneinflationen uden energi (KPIF-XE) forblev derimod uændret på 0,5 procent.
Ifølge SCB blev strøm dyrere med 11,7 procent på en måned, brændstof med 13,3 procent. I forhold til året før ligger elpriserne omkring 17 procent og brændstofpriserne omkring 20 procent højere. Også pakkerejser, huslejer og restaurantbesøg blev dyrere. Dæmpende virkede derimod fødevarepriserne, som ligger 6,5 procent under niveauet året før, samt tydeligt billigere tandbehandlinger og billetter til nærtrafik, hvilket SCB delvis tilskriver nylige reformer.
Baggrund: renteomslag i sigte
Riksbank havde i september enstemmigt ladet styringsrenten stå på 1,75 procent. Af mødets referat fremgår ifølge finanstjenesten Finwire, at flere medlemmer af direktionen venter en forhøjelse allerede i år. Riksbankchef Erik Thedéen anså ifølge referatet et skridt allerede i november for fornuftigt; det handler nu snarere om tempoet end om spørgsmålet, om renterne stiger. Som risici nævnte centralbanken blandt andet den svagere krone, stigende energipriser og stærk efterspørgsel.
Den næste rentebeslutning er annonceret til 4. november. Riksbanks inflationsmål er 2 procent.
Hvorfor det er vigtigt
Den lave inflation de seneste måneder var ifølge Riksbank delvis trykket af midlertidige statslige foranstaltninger; uden dem lå KPIF-raten i august ifølge oplysninger fra mødereferatet på 2,2 procent. Afgørende er derfor, om prisstigningen breder sig ud over energi til andre varer og tjenester. At kerneinflationen uden energi var stabil i september, taler foreløbig imod et bredt prispres. Samtidig vokser den svenske økonomi kraftigt – regeringen havde senest opjusteret sin prognose (mere om det her).
Hvad det betyder for rejsende og indbyggere
Den, der bor i Sverige eller ejer et hus, bør indstille sig på mulige stigende lånerenter, da en stor del af de svenske boliglån løber med kort renteperiode. For turister fra Danmark og andre lande mærkes først og fremmest højere brændstofpriser ved rejsen i bil. Fødevarer er derimod i øjeblikket billigere end for et år siden. Den, der stadig har gamle kronesedler, finder her fristerne for ombytning.