Sveriges økonomi vokser stærkere end ventet: regeringen hæver prognosen for 2026 til 3,0 procent

Sveriges økonomi kommer sig hurtigere end hidtil antaget. Den forretningsførende regering har hævet sin vækstprognose for indeværende år fra 2,5 til 3,0 procent. Finansminister Elisabeth Svantesson (Moderaterna) præsenterede de nye tal torsdag den 8. oktober 2026 i Stockholm. For 2027 er forventningen derimod lidt mere forsigtig end i august.

De nye tal i overblik

Efter finansministeriets prognose udvikler de vigtigste nøgletal sig således:

• Økonomisk vækst 2026: 3,0 procent (augustprognose: 2,5 procent)
• Økonomisk vækst 2027: 2,3 procent (hidtil: 2,5 procent)
• Arbejdsløshed 2026: 8,5 procent
• Arbejdsløshed 2027: 7,7 procent
• Økonomisk råderum til reformer i den kommende valgperiode: uændret 50 milliarder kroner

Ministeriet begrunder opjusteringen med, at både tilliden og husholdningernes forbrug steg i første halvår 2026. Også virksomheder og det offentlige har investeret mere. Konjunktursvagheden skal ifølge det være overvundet i det kommende år.

Svantesson: økonomien “kører som toget”

Finansministeren tegnede et udtalt positivt billede. Den svenske økonomi kører “som toget”, sagde hun ifølge nyhedsbureauet TT på pressekonferencen. Den næste regering overtager et “meget smukt dækket bord”. Sverige adskiller sig efter hendes fremstilling for øjeblikket fra andre EU-lande.

Udsagnet falder i en politisk åben fase: Siden Riksdagsvalget den 13. september er den hidtidige regering kun forretningsførende i embedet, regeringsdannelsen er endnu ikke afsluttet. Hvem der skal fordele de nævnte 50 milliarder kroner, og til hvad, er derfor åbent.

Arbejdsmarkedet kommer sig kun langsomt

Mindre fremdrift er der i udviklingen på arbejdsmarkedet. Finansministeriet taler selv om en forsigtig bedring. Arbejdsløsheden skal først mærkbart falde i andet halvår 2026 og i løbet af 2027. Med 8,5 procent ligger raten i indeværende år fortsat på et for Sverige højt niveau. For alle, der overvejer jobsøgning i Sverige, forbliver situationen således forskellig fra branche til branche.

Risici: energipriser, inflation og stigende renter

Regeringen henviser til stor usikkerhed i omgivelserne. Som de vigtigste risici nævner den de geopolitiske spændinger i Mellemøsten og deres følger for energimarkederne. Svantesson nævnte ifølge TT desuden krigen i Ukraine, kunstig intelligens’ indvirkning på økonomien samt stigende renter, som kan dæmpe den indenlandske efterspørgsel.

Inflationen betegner ministeriet trods høje energipriser som lav og forklarer det med en lav kerneinflation og tidsbegrænsede skattelettelser; den vil nærme sig Riksbanks to-procents-mål. Først dagen før prognosen havde statistikbureauet SCB offentliggjort foreløbige tal: Den for pengepolitikken afgørende rate KPIF steg i september til 1,5 procent, efter 0,7 procent i august. Beregnet uden energi forblev den på 0,5 procent. Ifølge The Local venter bankøkonomer derfor en forhøjelse af styringsrenten, som for øjeblikket ligger på 1,75 procent, allerede i november.

Hvad det betyder for mennesker i Sverige

For husstande i Sverige er billedet todelt. Vækst og faldende arbejdsløshed taler for en afslapning, højere renter ville dog især ramme boligejere med variabelt forrentede lån, som er vidt udbredte i Sverige. Hvor meget af det prognosticerede råderum der faktisk flyder ind i skattelettelser eller højere udgifter, afgør først den kommende regering med sit budget.

Kilder

• Regeringen.se (Finansdepartementet): Stark återhämtning i svensk ekonomi trots global osäkerhet
• The Local Sweden: Sweden leaves recession behind with stronger growth and falling unemployment
• Börskollen/TT: Svensk ekonomi överraskar – regeringen justerar tillväxtprognosen uppåt
• The Local Sweden: Higher interest rate looms as crucial Swedish inflation figures double